Den perfekt klippede græsplæne har i årtier været et symbol på den velpassede have. Jævne kanter, ensartet grønt og ikke et ukrudt i sigte. Men denne æstetik kommer med en pris, som naturen betaler dyrt for. Den kortklippede plæne er biologisk set næsten øde – en grøn ørken for insekter, fugle og andre dyr. Heldigvis er der en voksende bevægelse af haveejere, der vender ryggen til perfektionismen og i stedet inviterer naturen indenfor.
Hvorfor biodiversitet i haven betyder noget
Danmark har mistet en stor del af sin naturlige biodiversitet over de seneste hundrede år. Landbrugets intensivering, byernes vækst og dræning af vådområder har reduceret levestederne for utallige arter. Det gør private haver til vigtige refugier for insekter, fugle og pattedyr. Tilsammen udgør de private haver i Danmark et areal, der er større end mange naturreservater, og det potentiale er langt fra udnyttet.
Bier, sommerfugle og andre bestøvere er afgørende for vores fødevareproduktion og for naturens balance i det hele taget. Når disse arter mangler levesteder, påvirker det hele fødekæden. En have med blomstrende planter, insektvenlige buske og lidt vildskab kan udgøre en forskel, der rækker langt ud over hegnets grænser.
Lad noget af græsset gro
Det første og mest effektive skridt mod en mere biodivers have er at lade noget af plænen gro frit. Selv et lille hjørne, der ikke klippes gennem foråret og sommeren, kan udvikle sig til et rigt blomsterflor af kløver, vejbred, tusindfryd og vilde græsarter. Disse planter tiltrækker humlebier, dagsommerfugle og en lang række biller, som ellers ikke ville have noget at lave i haven.
Det behøver ikke betyde, at hele haven ser forvildet ud. Mange vælger en model, hvor en del af plænen holdes klippet, mens en anden del må udfolde sig mere frit. Denne kontrast skaber faktisk en visuelt interessant have, og den signalerer til naboer og forbipasserende, at der er tale om et bevidst valg frem for manglende interesse.
Vælg de rigtige planter
Når man planter med biodiversitet som mål, handler det om at give insekter og fugle det, de har brug for. Det betyder blomster med åbne kronblade, som bier og sommerfugle nemt kan nå nektaren i, frem for de fyldte, dekorative sorter, der ser flotte ud, men som bestøverne ikke kan bruge.
Hjemmehørende planter er generelt bedre end eksotiske arter, fordi de er tilpasset det lokale insektliv gennem tusinder af år. Planter som humle, korsknap, vejkarse, fingerbøl og agermåne er ikke bare smukke, de er levende restauranter for det vilde liv. Buske som hvidtjørn, slåen og hyld er særligt værdifulde, fordi de giver både nektar om foråret, bær om efteråret og skjulesteder hele året.
Byg et insekthotel og læg sten til rette
Ud over planter har mange insekter brug for steder at overvintre, lægge æg og finde beskyttelse. Et insekthotel behøver ikke være en kompliceret konstruktion. Nogle bundter af hule stængler, en bunke bark, lidt sand og et par tørre blade er nok til at tiltrække solitære bier, ørentviste og mariehøns.
En bunke af sten eller en stendige er værdifuld på en anden måde. Her kan firben sole sig, og tørre revner giver perfekte overvintringssteder for mange insekter. Selv en kompostbunke bidrager til biodiversiteten ved at give liv til biller og fugle, der elsker at rode i det muldne materiale.
Vand tiltrækker liv
Et vandelement er en af de mest effektive måder at øge biodiversiteten på. Det behøver ikke være en stor sø. Selv en gammel balje nedgravet i jorden med lidt vandplanter og en sten, der stikker op af vandet, fungerer som drikkested og yngleplads for tudser, frøer og vandinsekter.
Frøer og tudser er fremragende allierede i haven, fordi de spiser snegle, myg og andre skadedyr i store mængder. En lille vandflade kan hurtigt tiltrække disse nyttige dyr, og er man heldig, kan man opleve, at den lille dam om foråret er fuld af frøæg. Det er et tegn på, at haven er ved at blive en del af et større, levende netværk.
Undgå sprøjtemidler og kunstgødning
En biodivers have og kemiske sprøjtemidler er dårlige venner. Pesticider dræber ikke kun de insekter, man ønsker at bekæmpe, de rammer hele insektsamfundet og forurener jorden og vandet. Kunstgødning giver plænen en skarpt grøn farve, men den fremmer de kraftigst voksende græsarter på bekostning af de mere beskedne blomsterplanter.
Hvis man ønsker en frodig have med mange arter, er den bedste tilgang at lade jordens naturlige liv styre. Kompost fra køkkenaffald og haven selv er den bedste gødning og giver langsomt næring, som tilgodeser mangfoldigheden frem for monokulturen.
Tålmodighed er havemandens vigtigste dyd
En vild have skabes ikke på en sæson. Det tager tid for planter at etablere sig, for insekter at finde de nye muligheder og for fugle at registrere, at haven nu rummer mad og skjulesteder. Men processen i sig selv er givende. Når den første humlebi finder vej til de nysåede blomster, eller den første sommerfugl slår sig ned i det ufriserede hjørne af haven, er det en lille sejr for naturen.
Det er heller ikke alt eller intet. Selv de mindste ændringer tæller. En enkelt blomsterkasse med hjemmehørende planter på en altan, en enkelt ujævn stribe af haven, der ikke klippes, eller en sten i solen kan gøre en forskel. Biodiversitet starter med nysgerrighed og vilje til at give slip på kontrollen – og give plads til at naturen kan gøre det, den er bedst til.